Phytokost tager pt. ikke nye klienter ind til kostvejledning. Book holdkurser via Cook&Talk ... Gå til Cook&Talk

Organix – organisk syre analyse

Organix – analyse i organiske syrer

Tarmens miljø, menneskets genetik og de rigtige næringsstoffer spiller en væsentlig rolle i forhold til kroppens sundhedstilstand. En enkelt urinprøve kan give svar på, hvor belastet kroppen er, så en målrettet og præcis behandling kan begyndes. Organix-analysen bruges som et redskab for de mennesker, der lider af diagnosticerede sygdomme, eller symptomer hvor ingen diagnose er stillet (for eksempel træthed eller maveproblemer). Yderligere kan analysen benyttes, hvis man ønsker at optimere kroppens mulighed for at håndtere dagligdagens stress (forurening, brug af medicin, aldring, sportstræning). Ved at vurderer organiske syrer viser analysen, hvordan dele af kroppens funktioner kan understøttes, og dermed fungere optimalt.

Ophobning af organiske syrer skyldes typisk en biokemisk blokering i kroppen. Ofte kan blokeringen udredes ved hjælp af den rette kost, de rette kosttilskud og den rette livsstil. Organix-analysen måler på mere end 45 forskellige markører, der hver især giver på menneskets individuelle biokemi. De mange markører giver tilsammen et bredt billede af kroppen som helhed, så en målrettet behandling kan påbegyndes.

Fedtforbrænding

Omsættes fedt ikke optimalt, danner kroppens celler ikke energi korrekt, og store dele fedt lagres som fedtdepoter. Organix-analysen viser om fedtforbrændingen kan understøttes.

Kulhydratforbrænding

Omsættes kulhydrat fejlagtigt, fungerer cellerne ikke optimalt, hvorfor blandt andet træthed kan opleves. Organix-analysen viser hvilke næringsstoffer der mangler som biokemiske hjælpestoffer.

Energiomsætning

Kroppen skal danne energi fra maden. Under fordøjelsen spaltes maden til små dele, der kan indgå i de energidannende processer. Energidannelsen fungerer kun optimalt, hvis de rette næringsstoffer er tilstede. Organix-analysen viser hvor der er blokeringer, samt hvilke næringsstoffer der med fordel kan indtages.

B-vitaminmangel

B-viaminerne indgår i hundredevis af enzymsystemer i kroppen. De er vigtige i forhold til hjerte-kar-sygdomme, energidannelse, humør m.m. Præcis hvilke vitaminer der mangler ses ud fra Organix-analysen.

Neurotransmittere

Nervernes signalstoffer er vigtige i forhold til humør og sind, men viser også noget om kroppens stresstilstand. Forstoppelse kan for eksempel skyldes mulig mangel på nervesignalstoffer i tarmen.

Leverafgiftningsfunktion

Leveren afgifter i forskellige faser. Organix-analysen giver svar på om leveren afgifter korrekt, samt i hvilke faser der ses forringet funktion.

Antioxidantstatus

Antioxidanter er vigtige i bekæmpelsen af de skadelige frie radikaler. De dannes især når kroppen udsættes for forurening. På trods af stort indtag af frugt og grønt, kan der ses mangel på antioxidanter.

Overvækst af forrådnelsesbakterier i tarmen

Hvis fordøjelsen ikke fungerer optimalt, kan der opstå overvækst af bakterier, som kan påvirke afføringsmønstret, konsistens, lugt m.m. Med Organix-analysen får du svar på om din fordøjelse er påvirket af overvækst af bakterier.

Overvækst af svamp i tarmene

Stress, indtagelse af fast-food eller raffineret mad, samt brug af antibiotika kan medføre overvækst af svamp i tarmen. Organix-analysen giver svar på hvor meget du er påvirket af svamp.

Behandling

At skabe balance i kroppen kan reducere symptomer og forebygge fremtidig sygdom. Organix-analysen er udviklet til at give behandlerne dokumentation og redskaber til, at kunne behandle dig bedst muligt, samt prioritere kroppens tilstande og behandle dig som en individuel helhed.

Kontakt Phytokost i dag, for at få tid til en Organix-analyse på enten mail@phytokost.dk eller Tlf: 30 53 35 48