Dysbiose

Tarmflora – til gavn og skade

Der er stor interesse for vores tarmflora, og videnskaben får mere og mere øjnene op for hvor stor en betydning bakteriefloraen har for vores velbefindende, helbred og sygdomme. 

Men det er ikke noget, som vi tænker over i det daglige, før vi begynder, at for problemer med fordøjelsessystemet.

Disse symptomer kan være en stor daglig plage for de personer, som lider af forstoppelse, diarre, mavesmerter, oppustet, hæmorider, som igen senere kan betyde, hovedpine, smerter og ømhed i muskler, bindevæv og led, allergi, høfeber, eksem og andre inflammatoriske lidelser.

Vores tarmflora er de bakterier, svampe, parasitter, som lever i hele vores fordøjelsessystem fra mund til endetarm. Tarmfloraen bliver i dag også kaldt mikrobiota, og samtlige mikroorganismer inde og uden for kroppen kaldes mikrobiomet. Størstedelen af vores mirkobiom er i mavetarmkanalen, hvilket svarer til ca. 1.500 g, som igen svarer til 10 gange flere mikroorganismer, end mennesket har af celler.

De gode, de onde og de virkelige dårlige

Vores tarmflora kan vi inddele i gavnlige mikroorganismer kaldet symbiotiske, herunder mælkesyrebakterier, som vi kan tage som kosttilskud også kaldet probiotika, samt gennem den mad vi spiser. Disse har en direkte positiv betydning for vores sundhed, da de modner og regulerer vores immunsystem, sådan at vi kan forbygge og dermed undgå mange forskellige lidelser og sygdomme.

Kommensale, lav- og højpatogene mikroorganismer

De kommensale mikroorganismer, er dem som ikke påvirker eller skader værten. Problemet med disse, er hvis de bliver i overtal, så kan deres stofskifteprodukter og deres eksistens alene, være til skade for fordøjelsessystemet, leveren, lymfesystemet og dermed hele afgiftningssystemet og immunsystemet. Det kan give mange ubehagelige symptomer, som senere kan munde ud i forskellige funktionelle lidelser (fysiske lidelser, som ikke betegnes som sygdomme, da man ikke kan påvise det i en blodprøve, røgenundersøgelse eller medicinsk test).

Af de dysbiotiske mikroorganismer er der de lav-patogene og høj-patogene. De lav-patogene bør holdes nede af den gavnlige tarmflora, da de ikke er decideret sygdomsfremkaldende, men kan være svært problematiske i for stort et antal. De høj-patogene mikroorganismer kan forårsage tydelig akut sygdom hos mennesker, og kræver ofte lægelig hjælp. Men det er ikke hos alle de giver akut sygdom, men kan derimod skabe problemer på længere sigt for værten, igennem de stofskifteprodukter og toksiner, som de producerer.

FAQs om dysbiose

Symptomer fra fordøjelsessystemet ved dysbiose:

  • Forstoppelse, diarre, vekslende afføringsmønster, skjult forstoppelse, IBS
  • Oppustet mave, luft i maven, rumlende
  • Mavepine og krampe, anspændt fornemmelse i maven
  • Sure opstød, halsbrand, kvalme, opkastning, slim i halsen
  • Ildelugtende luft og afføring
  • Maden ligger tungt i maven
  • Træthed efter måltider
  • Ufordøjet mad i afføringen
  • Kløe ved endetarmen

Andre symptomer forårsaget af dysbiose

  • Hovedpine, migræne, træthed
  • Høfeber, helårs snue og stoppet næse
  • Eksem, psoriasis, kløe, akne
  • Ømhed og smerter i muskler og led, samt bindevæv
  • Hormonelle forstyrrelser, menstruationssmerter, hedeture
  • Inflammation og autoimmune lidelser
  • Psykiske problemer som depression, angst og søvnforstyrrelser
  • Osteoporose – knogleskørhed
  • Ernæringsmæssige mangler

Dysbiose kan være medvirkende til:

  • Laktose-intolerance
  • Fødevareintolerance og allergier
  • Histaminintolerance
  • Manglende mavesyre og enzymdefekt
  • Malabsorption af fruktose og ved Low FODMAP
  • SIBO – overvækst af bakterier i tyndtarmen
  • Leaky Gut – utæt tarm pga. skader på tarmslimhinden
  • Inflammatoriske tarmsygdomme fx Cøliaki, Mb. Crohn og Colitis Ulcerosa
  • Autoimmune lidelser og sygdomme fx leddegigt, psoriasis

Hvad kan føre til dysbiose i mave-tarm-kanalen?

  • Usunde kostmønstre, dårlig kvalitet af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, lille indtag af frugt og grønt, for lille fiberindtag
  • Mangel på næringsstoffer (vitaminer, mineraler, EFA, aminosyrer, antioxidanter, phytokemikalier)
  • Stort indtag af sukker, raffinerede kulhydrater, dyriske proteiner, raffineret fedt, kaffe, alkohol, søde drikke
  • Manglende fordøjelse fra enzymer, hormoner, mavesyre, symbiotiske mikroorganismer og nedsat peristaltik (tarmbevægelser)
  • Tilsætningsstoffer og miljøgifte, som sprøjtemidler og sølvplomber (kviksølv)
  • Fysisk og psykisk stress
  • Faste, kejsersnit, modermælkserstatning, operation
  • Medicin som syrehæmmer, gigt- og smertemedicin, antibiotika, lykkepiller (MAO), p-piller
  • Infektion af bakterier, parasitter ved udlandsrejse, restaurantbesøg, sygehusophold

Hvis man har fået en dysbiose, vil man opleve, at man har én eller flere af ovenstående symptomer, men man vil ikke nødvendigvis have alle symptomerne fra mavetarmsystemet. Måske oplever man kun systematiske symptomer, eller man får på et senere tidspunkt diagnosticeret en autoimmun lidelse eller anden sygdom.

Hvad kan der gøres hvis man har dysbiose?

Ved at forbedre de parametre, som forårsager dysbiose, så kan man rette op på de årsager, som er medvirkende, til at skabe de mange ubalancer fra fordøjelsessystemet og udenfor fordøjelsessystemet. Mange oplever, at de ikke ved hvad der forårsager alle disse symptomer, og hvad de selv kan føre for at få det bedre. Det kan være stressende ikke at vide, hvad man kan spise for at undgå alle disse problemer. Det påvirker én både fysisk og psykisk, og hele ens sociale liv.

Har jeg dysbiose?

Måden at finde ud af om man har dysbiose, er at kigge på symptomerne og her er spørgeskemaer og symptomskemaer et godt redskab.

Download spørgeskema, symptomskema og mad-dagbog.

Derudover er laboratorieanalyser et godt redskab, og her kan man anvende en afføringsanalyse CSAPx2 ( Læs mere om CSAPx2 HER ) og en urinprøve OrganiX (Se mere HER ) til at se nærmere på om man har dysbiose og andre fordøjelsesproblemer. Og så hjælper de med at belyse hvor og hvordan man skal sætte ind med kosten, livsstil, kosttilskud og naturmedicin.

Fødevareintolerance og dysbiose

Hvis fødevareintolerance er involveret ( Læs mere om fødevareintolerance HER–>), så kan man få taget en blodprøve, som sendes til Tyskland og her få man en mere eller minder udførlig rapport på hvilke fødevarer og tilsætningsstoffer man skal holde sig fra i en periode. Hvis der er mistanke om histaminintolerance ( Læs mere HER –> ) pga. enzymmangel af DAO, så kan det testes i sammen omgang fra blodprøven.

For at rette op på ubalancerne, så er R-5 Systemet (udviklet af Institute for Functionel Medicine) et godt redskab. Det går ud på at FJERNE det som belaster, ERSTATTE det som mangler, GENSKABE det som burde være der, REPARER det som er skadet, og til slut huske UDRENSNING, af det som er ophobet af toksiner og affaldsstoffer i kroppen.

Vil du vide mere?

Email:

mail@phytokost.dk

Telefon

30533548

Adresse

A. Andersens vej 24B
8600 Silkeborg