12 jan

Hvad er Low FODMAP af Karina Baagø

Low FODMAP diet bruges til at finde ud af, hvad der giver dig gener fx ondt i maven, oppustet mave eller ildelugtende prutter. Diæten kan bruges af dig, der har irritabel tyktarm, sart mave eller andre gener relateret til mave-tarmsystemet. Læs artiklen og få svar på: Hvad er low FODMAP diet? Og hvordan kommer jeg i gang?

Low FODMAP diet kan hjælpe, hvis du ofte har…

  • Luft i maven
  • Ildelugtende prutter
  • Oppustet mave, ballonmave
  • Mavesmerter
  • En mave, der føles spændt
  • Kvalme
  • En fornemmelse af, at noget i maden gør dig utilpas
  • Forstoppelse og træg mave
  • Diarre og løs mave
  • Akut brug for et toilet
  • Vekslende afføringsmønster
  • Træthed og dårligt humør relateret til udfordringer i fordøjelsen
  • Gener efter en maveinfektion

HVAD ER LOW FODMAP DIET?

Diæten er ikke en “madreligion” eller en overbevisning om en bestemt måde at leve på. Low FODMAP diet er et redskab til præcist at finde ud af, hvad der giver dig de symptomer fra mave-tarmsystemet, som generer dig i din hverdag. Det gør du ved at udelukke en bestemt type kulhydrater, som er svære at nedbryde i tarmen. Når de nedbrydes og fordøjes, trækkes der væske ind i tarmen og der dannes der gas. Det betyder, at tarmen udvides, og hvis man har en irriteret eller sart tarm, kan det give gener som fx oppustet mave, ubehag og smerter.

Hvis du oplever nogen af disse gener eller har en fornemmelse af, at der er noget i den mad, du spiser, som gør det værre, er det sandsynligvis ikke noget i vejen med dig.* Du har sikkert bare en mave, der er sart eller på overarbejde, fordi du presser den – måske med kulhydrater, der er svære for de at nedbryde.

KULHYDRATER = frugt, grøntsager og kornprodukter.
PROTEIN = kød, fisk og æg.
FEDT = smør og olie.

I diæten skal du udelukke de svært nedbrydelige kulhydrater. Det er kulhydrater, som fermenterer i tarmen – den samme proces som du kender fra gæring af øl eller når et brød hæver. Det vil sige, at den samme proces sker i din tarm, når du spiser disse kulhydrater.

FODMAP er en forkortelse for:

Fermenterbare
Oligosaccarider
Disaccarider
Monosaccarider
And (på dansk: og)
Polyoler
= FODMAP

Altså en kost, som er lav på de nævnte kulhydrater. Læs i næste afsnit, hvordan du finder frem til disse kulhydrater.

*OBS! Jeg vil altid anbefale dig at tale med din læge om dine symptomer, inden du giver dig i kast med low FODMAP diet. Langt de fleste med symptomer, som jeg har nævnt her, fejler ikke noget alvorligt. Men det bør altid udelukkes først.

HVAD SKAL JEG UDELUKKE PÅ LOW FODMAP DIET?

Da FODMAPs er kulhydraer, kan du trygt spise alt ren kød og fedtstoffer.

Diæten er ret omfattende, fordi de kulhydrater, som du skal udelukke ikke er madvarer, som vi normalt forbinder med usunde madvarer eller mad, som vi er vant til at skære ned på. Faktisk er nogle af dem madvarer, som man tidligere har anbefalet at spise mange af, hvis man havde maveproblemer (rugbrød, kål, grove grøntsager). FODMAPs findes fx i havregryn, broccoli, blomkål, asparges, æbler, pærer, blommer, granatæblekerner, nødder og mange mange flere madvarer.

Derfor er det vigtigt, at du har en liste over, hvilke fødevarer, du kan spise og i hvilken mængde, hvis du skal have nogen chance for at gennemføre diæten. Jeg anbefaler, at du køber en app fra Monash University, som er det eneste sted i verden, der tester fødevarer for indhold af FODMAPs. Det vil sige, at app’en fra Monash University er hovedkilden til testdata, og den opdateres automatisk, når der bliver testet nye fødevarer. Hvis du gerne vil have en app på dansk, vil jeg anbefale Low FODMAP Diet fra Muusmann Forlag. Det er den mest pålidelige danske app.

Du kan finde app’en fra Monash University i App Store her:
https://appsto.re/dk/G1-7I.i

Og den danske fra Muusmann’forlag her:
https://appsto.re/dk/AcQxP.i

Begge apps findes også til Android.

Der findes flere gode bøger om diæten, som kan være værd at læse i, inden du starter på diæten. Her vil du også kunne finde opskrifter. Der findes også end del information på nettet fx blogs med opskrifter, men det er vigtigt, at du ikke stoler blindt på alt hvad du læser på nettet, da diæten er så omfattende. Det er en god altid at tjekke den tilladte mængde FODMAPs i app’en fra Monash University (eller sikre at informationen kommer fra en low FODMAP certificeret diætist/fagperson), for at være sikker på, at opskrifter og info er rigtigt. Da der hele tiden testes nye fødevarer (og nogle testes igen med andet resultat), er information på nettet og i bøger ikke altid rigtigt eller opdateret.

HVORDAN KOMMER JEG I GANG MED LOW FODMAP DIET?

I diæten skal du udelukke eller skære ned på de kulhydrater, der fermenteres i tarmen (som forklaret ovenfor). Det skal du gøre indtil du oplever en bedring eller dine gener bliver stabile. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager, men for de fleste er det imellem 2-12 uger.

Det er vigtigt at følge diæten helt, for at kunne finde frem til, hvad der giver dig de værste symptomer. De fleste vil opnå en bedre ved at følge diæten delvist, men selvom jeg ofte selv springer over, hvor gærdet er lavest, vil jeg ikke anbefale dig at gøre det med low FODMAP diet. Formålet med diæten er at du på sigt kun skal udelukke nogle bestemt madvarer og ikke alle dem, du udelukker i starten. Og dem finder du kun frem til, ved at følge diæten helt.

Efter udelukkelsesfasen skal du genindføre alle fødevarerne igen en af gangen, så du finder ud af præcist, hvilke fødevarer og i hvilken mængde, du kan spise dem uden at få grimme symptomer. Det er vigtigt at komme igang med at genintroducere madvarerne igen – også selvom du ikke har lyst, fordi du har fået det bedre. Ellers finder du jo ikke ud af, hvilke fødevarer der giver dig symptomer.

Mange har stor gavn af at få hjælp af en diætist undervejs. Fordi diæten er så omfattende og det kan være rigtig svært at holde motivationen og overblikket, når man selv står mit i det. Og derfor har jeg lavet et forløb, hvor jeg vejleder dig hele vejen igennem diæten, så jeg er sikker på, at du får den hjælp, du har brug for og finder ud af, hvad det er, der driller lige præcis din mave.

Du kan læse mere om forløbet her: Min Glade Mave Bootcamp.

Jeg har også lavet en e-bog fuld af tips og low FODMAP opskrifter. Du kan downloade den gratis her: Gratis low FODMAP e-bog.

02 aug

Forstoppelse

Forstoppelse

Det er en ubehagelig følelse at være forstoppet. Maven føles oppustet og udspilet og man kan lide af hovedpine, træthed, ondt i maven, og smertefulde hæmorider kan forekomme. På længere sigt kan det give mere alvorlige lidelser, da den lange transittid for vores afføring i tarmen, kan påvirke vores helbred.

 

Hvis vi lider af forstoppelse og vi ikke kommer på wc min. en gang dagligt, så vil den længere transittid i tarmen gøre, at vores mad er længere tid undervejs og på den måde risikere vi, at de fibre, som vores tarmbakterier lever af, at de vil slippe op og bakterierne vil begynde at spise af proteinerne fra den bøf vi spise dagen før. Det gør at det er nogle andre stoffer bakterierne danner, end hvis der er nok fibre at spise.

 

Denne ændrede stofdannelse fra bakterierne påvirker resten af vores krop (”prutter” ændrer sig alt efter hvad bakterierne spiser), da stofskifteprodukterne bliver optaget i kroppen over tarmslimhinden. Den lange transittid i tarmen gør også, at der er flere forkerte stoffer der bliver optaget i kroppen og ikke ført ud med afføringen som de burde gøre. Derved er vores afgiftningskapacitet svært begrænset. Den ændrede stofdannelse kan øge vores chancer for at påvirke vores helbred med bl.a. hjerte- og kredsløbslidelser, forhøjet kolesterol, tyktarmskræft, depression, Parkinsons.

 

De fleste som lider af forstoppelse ved at de skal drikke nok væske, motionere, få gode toiletvaner, mindske stress og få nok søvn, samt få nok fibre, spise grønt og groft og spise Husk.

 

Andet som kan skyldes forstoppelse er:

 

– lavt stofskifte, alder og overgangsalder

– medicin og antibiotika

– neurologiske skader og svage peristaltikbevægelser (tarmbevægelser)

– fødevareintolerance især overfor mælkeprodukter

– mangel på fordøjelsesenzymer og mavesyrer

– mangel på næringsstoffer især mineraler som magnesium og kalium. Højt indtag af    kalk (calcium) og jern kan dog give forstoppelse

– mangel på de gavnlige tarmbakterier, især Bifido-bakterier og det er dem der helst skal være flest af i tyktarmen

– infektioner eller ubalance med patogene bakterier, parasitter, svampe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad kan du selv gøre mod forstoppelse:

 

  • Motion – daglige gåture, min. 30 minutter og gerne 5 min. gåtur efter hvert hovedmåltid
  • Drik et stort glas opvarmet vand på fastende hjerte om morgenen
  • Drik et glas vand med 2 spsk. citronsaft lige inden hovedmåltidet
  • Drik over dagen 1½ til 2 liter vand
  • Hørfrø hele eller kværnede. Hvis du kværner dem på en kaffemølle skal de spises umiddelbart efter
  • Hørfrø kan blandes hele med lige dele vand og hørfrø og lad hvile i 15 min. før de spises med evt. morgenmaden. 2- 4 spsk. dagligt. Slimstoffer i hørfrø svulmer op ved vandkontakt. Tyktarmen “fyldes op”, hvilket sætter gang i tarmbevægelserne.

Dette bruges ved kronisk forstoppelse

  • Fibertilskud f psylliumfrø / loppefrøskaller /HUSK / ½-3 spsk. havreklid i smoothien eller i grøden
  • Bukkehorn, udblødet i vand svulmer de op og fremmer peristaltikken. Derudover virker de afgiftende og stimulere galdeflowet, som fremmer fordøjelsen
  • Gode fødevarer som indeholder fibre og fodrer de gode tarmbakterier.
  • blommer
  • valnødder
  • pærer
  • bananer
  • løg
  • iblødlagte svesker

spises på tom mave morgen og aften

  • Undgå kaffe, sort te, koffein, alle mælkeprodukter – også ost, kalktilskud, jerntilskud
  • Tag et tilskud mælkesyrebakterier f.eks. Probiolax 6 fra NDS, Magnesium fra Solaray
  • Trifalla special kan være rigtig godt ved kronisk forstoppelse. Det er lavet på indiske urter, og kaldes auyrvedisk medicin. Spis to – tre tabletter hver aften inden sengetid. Tag dem med et stort glas lunkent vand. Ifølge ayurvedisk medicin må du ikke drikke kolde drikke, når der er problemer med tarmen

 

 

Opskrift på figenbrød ved forstoppelse

Figenbrød: 100 g figner, 100 g rosiner, 20 g sennepspulver el. bukkehornsfrø, 50 g hørfrø.

Det hele sættes i blød i ½ time med 1 dl vand. Hak det hele i en foodprocessor og så alle ingredienser blandes godt sammen. Af dejen former man et aflangt brød, hvoraf man efter behov skærer en skive af og spiser det. Figenbrødet opbevares i køleskab.

11 jan

Irriteret tyktarm – IBS

Irriteret tyktarm også kaldet IBS er hvor man lider af oppustet mave, mavekramper, mavesmerter, diarre, forstoppelse, vekslende afføringsmønster, ofte og omgående toiletbesøg.

Ofte gives denne diagnose når læge ikke kan finde andre årsager til symptomerne. IBS er ikke en farlig lidelse, derfor vil beskeden ofte være, at det er noget man må leve med. Men for mange er det en lidelse, som er til stor gene og ubehag og det kan forringe ens livskvalitet.

Irriteret tyktarm kan også gives sig udslag i andre gener som hovedpine, træthed, ledsmerter, muskelømhed, eksem, astma, allergi og intolerancer, mangel på vitaminer og mineraler pga. forringet næringsstofoptagelse

Hvad kan IBS skyldes?

  • Infektioner og overvækst af bakterier, svampe, parasitter fx fra udlandsrejser, fødevareinfektion eller forkert livsstil
  • Overvækst af tyndtarmsbakterier også kaldet SIBO – kan testes hos lægen
  • Antibiotikakure og medicin
  • Intolerancer over for fødevarer og tilsætningsstoffer – kan testes hos private behandlere
  • Forringet fordøjelsesevne – kan testes hos private behandlere

Hvad kan hjælpe på irriteret tyktarm?

  • Probiotika – mælkesyrebakterier, som retter op på bakteriefloraen i tarmen og som har en gavnlig virkning på fordøjelsen og tarmslimhinden
  • Præbiotika – mad eller kosttilskud som fodrer de gode tarmbakterier, hvilket gør at de dårlige bakterier bliver udkonkurreret
  • Fødevarer – udeluk det som fodrer de dårlige bakterier, man har intolerance overfor og spise det man kan tåle og som giver grobund for de gavnelige bakterier
  • Undgå så vidt muligt medicin, som fx syreneutraliseringsmidler og hovedpinepiller
  • Minimering af stress og psykisk belastning
  • Kosttilskud som husk, pebermyntedråber, antimikrobielle naturmidler, fordøjelsesenzymer
  • Low FOODMAP diæten, hvor man udelukker fødevarer som indeholder bestemte kulhydrater som laktose (mælkesukker), fruktose (frugtsukker), sukkeralkoholer, fruktaner, galaktaner, men også udelukkelse af gluten og mælkeprodukter vil være gavnligt

 

Der er forskellige analyser, som man kan få taget hos egen læge som kan afdække ens ubalancer og andre kan man selv få taget gennem private behandlere. Se mere under Laboratorieanalyser

Jeg, Jytte Langkjær v/ Phytokost tilbyder behandling for irriteret tyktarm og andre fordøjelsesproblemer. Jeg arbejder målrettet med afdækning af symptomerne, laboratorieanalyser, kost, kosttilskud, livsstilsændringer, som på flere niveauer genopretter balancen i kroppen.

Har du brug for hjælp, så er du velkommen til at ringe og bestille en tid til en vejledning eller du kan bestille en uforpligtende 15 min. gratis forsamtale.

Hent spørgeskemaer, som skal udfyldes inden første samtale, HER

Kontakt mig på mobil 30 53 35 48 eller på mail@phytokost.dk

11 dec

D-vitamin-mangel stor konsekvens for dit helbred

D-vitamin-mangel stor konsekvens for dit helbred

Flere og flere undersøgelser peger på at mangel på D-vitamin kan have stor betydning for forskellige helbredstilstande i kroppen. Vi ved alle at D-vitaminet har betydning for at vi optager kalk (calcium) fra tarmen og at det indlejres i vores knogler.

 Men det undersøgelserne også viser er at mangel på D-vitamin også har betydning for udvikling af forskellige typer kræft, svækket immunsystem hvor virus og bakterier er indblandet, men også inflammation, som er en betændelsestilstand uden at der er bakterier tilstede.

Øget inflammation i kroppen kan påvirke vores velbefindende på flere måder, da betændelsen kan sætte sig over alt i kroppen, som fx i vores led, i tarmen, og i vores kredsløb, som kan vise sig som leddegigt, tarmsygdomme som Crohns, og hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Men også psykiske tilstande som vinterdepression kan D-vitamin hjælpe på. Det skal dog siges at D-vitamin-mangel ikke alene kan tillægges alle disse sygdomme. Andre ting kan også spille.

Selv om du opholder dig udenfor og der er solskin, så vil din krop ikke danne D-vitamin, da solen står alt for lavet på himmelen her på disse breddegrader og på denne tid af året. Det er stor set kun i juni og juli at solen står højt nok på himlen til at ramme med sine UVB stråler på vores hud. Hvis der så er overskyet eller vi tildækker vores krop med tøj, eller vi smøre os ind i solfaktor, ja, så er der yderlig risiko for at vi ikke får fyldt vores D-vitamin depoter op i løbet af sommeren.

Vi kan også få D-vitamin fra den mad vi spiser og her finder vi de største mængder i fede fisk – torskelever (100 µg pr. 100 g), laks og ål (30 µg), ørred, helleflynder, sild (9 µg). Hvis fisken kommer fra opdræt, hvilket de fleste af de fisk vi spiser gør, så er der kun en 1/3 af værdierne i fiskene. Så derfor kan det være meget svært at få dækket vores behov for D-vitamin igennem vores kost.

Det anbefales at vi indtager 7.5 µg dagligt, men meget tyder på at endnu højre værdier vil være optimal for at beskytte mod forskellige sygdomme. Referenceniveauet for D-vitamin i blodet er 50-160 nmol/l i Danmark. Hvis du på denne side af nytår allerede ligger omkring 50 nmol/l, så vil du i løbet af vinteren og foråret nå ned under de 50 nmol/l. Andre steder i Europa har de anbefalet niveauer på 80-160 nmol/l.

For at ligge på et gennemsnitlig niveau på 75 mmol/l skal du ca. indtage 25 µg D3-vitamin. Hvis du har symptomer eller nogle af nævnte sygdomme kan du i en periode på 1-2 måneder indtage 200-250 µg for at hæve niveauet og så herefter forsætte med 25 µg i månederne mellem september og april.

Jeg oplever at flere af mine kunder kommer med generelt træthed, ømme led og muskler, dårlig restitution og har fået at vide at deres D-vitamin ligger fint, selv om det ligger på omkring 50 nmol/l. Det er ikke optimalt at niveauet ligger lige på grænsen og mange vil kunne opleve en forbedring af sine symptomer ved at ligge mellem 80 -160 nmol/l.

Dette har også vis sig på den lange bane at være livsforlængende og beskytte mod bl.a. depression, skelrose, leddegigt, tyktarmskræft, åreforkalkning, forhøjet blodtryk. Men der er også god grund til at tage det hvis man bare gerne vil styrke sit immunsystem, større velvære i muskler og led, forbedre sin energi og restitution, styrke sin glæde og overskud i denne mørke vintertid.

 

11 dec

Fødevareintolerance i Familien

af Andrea Hanko

I disse år døjer stadig flere danskere med forskellige former for allergier og overfølsomheds-reaktioner, herunder fødevareintolerance, som er en reaktion på noget i kosten, man ikke kan tåle.

Når man spiser et bestemt levnedsmiddel som man ikke kan tåle, får man syptomer, men i modsætning til allergi, kommer reaktionen ikke altid med det samme. Der kan gå op til tre dage får de ubehagelige gener viser sig, hvilket gør det vanskeligt at finde årsagen.

Nogle gange er det første symptom af fødevareintolerance eksem eller psoriasis (f.eks. hos en baby). Nogle gange er det leddegigt. Hos andre mennesker kan fødevareintolerance forstyrre tarmfunktionen (irritabel tyktarm, forstoppelse osv.) eller stofskiftet – hvilket forårsager vægttab eller vægtøgning i alle aldre. Fælles mave- og tarmproblemer som oppustethed, diarré og irritabel tyktarm er også indikatorer for ubehandlet fødevareintolerance. Næsten enhver kronisk symptom kan spores tilbage til fødevareintolerance.

Fødevareintolerance berører forskellige mennesker på forskellige måder. Nogle mennesker kan have tydelige symptomer på fødevareintolerance – men andre ikke. (Ja, det er rigtigt, du kan have fødevareintolerance uden at have nogen tydelige symptomer). Men sygdommen kan stadig blive aktiv senere i livet ‘ud af det blå’, hvis du har denne form for ‘passiv’ fødevareintolerance. Men et nærmere kig på din families sygehistorie vil afsløre masser af spor.

Forskellige symptomer dukker op hos forskellige mennesker – men det kan stadig være den samme intolerance. Bare fordi du får en irritabel tyktarm (IBS) pga. mejeriprodukter, betyder det ikke, at alle i din familie får IBS. Og det betyder ikke, at intolerance over for mælkeprodukter er det eneste, der kan forårsage IBS. Intolerance over for enten fruktose (frugtsukker) eller gluten kan også forårsage IBS. Fødevareintolerance kommer forskelligt til udtryk hos forskellige mennesker.

Der er særlige sundhedsproblemer i enhver familie. Men hvad hvis sundhedsproblemet i din familie er intet mere end en ubehandlet fødevareintolerance?

Du kan gøre noget ved det! Du kan undersøge, om de har fødevareintolerance. Ved at undersøge om de har fødevareintolerance, og få dem på den rigtige kost, vil de være på vej til et bedre helbred.

Du kan tilmelde dig til Gratis e-bog ”Fødevareintolerance i familien” HER.

09 dec

Hvorfor er mavesyre vigtigt for os?

iStock_000017011977SmallHvorfor er mavesyre vigtigt for os?

Rigtig mange mennesker får mavesyreneutraliseringsmedicin, fordi de lider af sure opstød, sviende og ondt i maven p.g.a. for meget mavesyre.
Men faktisk kan det forholde sig modsat, sådan at du faktisk danner for meget mavesyre mellem måltiderne, men ikke nok mavesyre til måltiderne. Det kan give rigtig mange ubalancer og symptomer for både fordøjelsen og kroppen hvis vi danner for lidt mavesyre til måltiderne.

 

Mavesyrens funktion i kroppen

Mavesyre (HCl) produceres i mavesækken og mavesyre udskilles af nogle celler i mavesækkens slimhinde. Udskillelse af mavesyre afhænger af mængden og typen af den mad, som indtages til måltidet. Mavesyre har en del vigtige roller i fordøjelsen, idet at det er katalysator for andre fordøjelsesprocesser i fordøjelseskanalen. Så hvis vi mangler mavesyre så vil fordøjelsen ikke forløbe optimalt og dette giver anledning for fordøjelsesproblemer, infektioner og ubehag fra maven.

Mavesyren sænker pH-værdien i mavesækken og dette aktiverer et enzym kaldet pepsin, der begynder at nedbryde proteiner. Når den lave pH kommer ned til tyndtarmen vil det aktivere andre enzymer som hjælper med at fordøje maden, især proteiner og fedtstoffer. Hvis dette ikke sker vil tyndtarmen komme på overarbejde og have svært ved at nedbryde proteinerne optimalt. Det efterlader os med en situation hvor vi har ufordøjede proteiner i tarmen og disse kan i værste fald forårsage fødevareintolerance, allergi og leddegigt og lignende lidelser hvor immunsystemet er aktiveret.

Mavesyren er med til at dræber bakterier, svampe og parasitter, som kommer ind med maden. Hvis vi mangler mavesyre kan det give grobund for dysbiotiske og sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mavetarmkanalen. Den lave pH i mavesækken og i tyndtarmen sørge for at bakterier, svampe og parasitter ikke vandre op fra tyktarmen og til tyndtarmen og mavesækken. Dette kan give problemer med gæring af kulhydraterne i maden, der giver symptomer som mavesmerter og oppustethed.

Den lave pH-værdi i mavesækken sætter gang i en masse signalsystemer, der fortæller resten af fordøjelsessystemet, at der er mad på vej, så det skal gøre sig parat til at fordøje og optage. Desuden sætter den lave pH-værdi også gang i kommunikation med hjernen, hvis mæthedscenter får besked om at nu skal der ikke spises mere.

Mavesyren sørger for at vitaminer (B12, folsyre), og mineraler (jern, kobber, zink og calcium) ioniseres, så de nemmere kan optages i tyndtarmen.

Symptomer på for lidt mavesyre

  • Luft i maven, oppustethed, som om maden bliver gæret i stedet for fordøjet
  • Træthed og ubehag efter et stort og ubehag måltid, maden ligger tungt
  • Hårtab pga. manglende optagelse af B-vitaminer
  • Flossede fingernegle
  • Osteoporose pga. manglende mineraloptagelse (calcium, magnesium, zink m.m.)
  • Diarré eller forstoppelse
  • Fødevareintolerance, høfeber, allergier
  • Eksem, psoriasis, rosacea
  • Astma
  • Kvalme af vitaminpiller eller andre kosttilskud
  • B12-vitaminmangel og jernmangel
  • Tendens til candida eller overvækst af bakterier i tarmen.
  • Refluks, sviende i maven, halsbrand.
    Mavesyre skal være i mavesækken og ikke i spiserøret
  • Kronisk betændelse og autoimmunelidelser

 Årsager til lav mavesyre

  • Alder – mavesyreproduktionen daler med alderen
  • Autoimmune sygdomme – f.eks. kan der dannes antistoffer mod de celler, som medvirker i produktionen af mavesyre og B12 optagelse
  • Virus- og mavetarminfektioner med fx candida og SIBO (small intestinal bacterial overgrowth)
  • Stress, chok, traumer bremser fordøjelsen og mavesyreproduktionen
  • Overgangsalder og hormonelle ubalancer
  • Kronisk inflammation- f.eks. som følge af allergi/fødevareintolerance
  • Histaminintolerance
  • Lavt stofskifte
  • Mangel på vitaminer og mineraler, essentielle fedtsyre, aminosyrer
  • Forkert kost og overspisning
  • Syreneutraliserede medicin. Bør kun anvendes, når der helt sikkert er for meget mavesyre og kun i begrænset tid.

Det er vigtigt at finde årsagen til for lidt eller for meget mavesyre. Det kan også være at det er slimhinden i mavesækken, som er beskadiget, så der ingen beskyttelse er, hvilket kan resulter i mavesår. Det kan også være at du producer for meget mavesyre. Dette kan ofte løses med simple kostråd og livsstilsråd, som at undgå :

  • Stress
  • Forarbejdet kød, røget kød og indmad
  • Spegepølse og leverpostej
  • Junkfood, sukker og hvidt brød,
  • Fede måltider, overspisning og manglende tygning,
  • Kaffe, sort te og kulsyre
  • Alkohol og rygning,
  • Tomater, citrusfrugter og juice,
  • Chokolade, løg, hvidløg og krydret mad
  • Pebermynte (som kan få lukkemusklen til at slappe af.)
  • Kronisk betændelse i kroppen kan også for lukkemusklen til at slappe af.
  • Derudover at lade være med at spise for tæt på sengetid.

Hvordan kan du stimulere din mavesyre?

Spis citron, kiwi, ananas eller papaya før et måltid. Eller drik fx saften af citron, rødbede, solbær, tranebær i et glas vand 15 min. før et måltid. Dette stimulerer, men hjælper ikke nok, hvis der er seriøs mavesyremangel.

Æbleeddike gør maven mere sur og hjælper fordøjelsen af din mad. Tag én spsk. æbleeddike i et glas vand før et hovedmåltid.

Ascorbinsyre, C-vitaminpulver, kan røres op i vand og drikkes inden et måltid.

Brug naturligt salt i dit køkken. Mineralerne i det naturlige salt er med i mavesyreproduktionen.

Stimuler mavesyreproduktionen med fødevarer og krydderier, som rucolasalat, mælkebøtte, julesalat, peberrod, ingefær, chili, cayennepeber.

Kosttilskud, som f.eks. Bitterstein, Appital og Phytomin 5 indeholder bitterstoffer, som kan hjælpe produktionen af mavesyre og andre fordøjelsessafter.

Andet drik ikke mælk og andre kalciumrige kosttilskud og fødevarer til måltiderne. Dette er syreneutraliserende. Drik heller ikke til måltiderne, da det fortynder mavesafterne.

Man kan også prøve at tage tilskud af mavesyre i tilskudsform, ‘Betain hydrochlorid’ (HCL). Dette er også en test på om man mangler mavesyre.
HCL Betaine fås dog ikke i Danmark, men kan købes i Europa.

Man kan starte med én kapsel til hver hovedmåltider i 3 dage. Hvis du ingen reaktion får med svien og ubehag, så kan du trappe op til to kapsler til hvert hovedmåltid i 3 dage. Man bliver ved med at trappe op indtil man få en syrefornemmelse og så går man én kapsel ned og bliver her på dette antal kapsler indtil man igen får syrefornemmelser.

Sådan bliver man ved indtil man har hjulpet sin mavesyreproduktion i gang igen. Men hvis man oplever syrefornemmelser eller ubehag ved én kapsel, så bør man ikke tage dette tilskud, for så er der formentlig tilstrækkelig med mavesyre.

Man bør heller ikke tage ”Betain Hydrochlorid” hvis ens slimhinde i mavesækken er sart og beskadiget. Her skal man først hele slimhinden i mavesækken og så herefter kan man tage mavesyretilskud.

Hvis man tager antiinflammatorisk medicin: NSAID præparater, kortison m.v. bør man ikke tage mavesyretilskud i kosttilskudsform.

Kan jeg teste om jeg har for lidt mavesyre?

Man kan foretage en lavpraktisk test derhjemme. Det er ikke en videnskabelig test, men kan alligevel give en ide om man har for lidt mavesyre.

Testen tages på fastende hjerte – helst 3 morgener for at tage højde for udsving.

  • 1 tsk. natron (bikarbonat) hældes i ca. et halvt glas vand (1 dl) og drikkes.
  • Hvis der bøvses og kommer ubehag inden for 2 min. = høj mavesyre.
  • Hvis der går ca. 2-3 min. = normal mavesyre.
  • Hvis der går over 3 min. eller udeblivelse af bøvsen og ubehag = lav mavesyre.

Tiderne er vejledende.

Natron er basisk og man hælder simpelthen lidt base ned i syren i maven og ser, om der er reaktion (bøvsen/rumlen/ubehag).

Du kan opleve svien bare ved det mindste, hvis din maveslimhinde er meget irriteret eller du har mavesår. Kontakt da lægen.

Hvis du døjer med for lidt eller for meget mavesyre eller andre at de beskrevne fordøjelsesproblemer, så vil jeg meget gerne hjælpe dig med at rette op på dine ubalancer.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på mobil 3053 5348 og du kan også skrive til mig på mail@phytokost.dk.