Fordøjelsesproblemer

Fordøjelsesproblemer

Vores fordøjelse spiller en stor rolle for vores velbefindende og der er mange symptomer, som vi ikke tænker på, der kan relateres til fordøjelsen. Når fordøjelsen ikke fungerer optimalt, reagerer kroppen med ubalancer, mange forskellige symptomer og i værste fald sygdom.

 For at vores fordøjelse fungerer optimalt, er det vigtigt at de kemiske processer forløber korrekt, som f.eks. at der dannes fordøjelsesenzymer, -hormoner og mavesyre.
Derved kan vi nedbryde og optage vores mad og de næringsstoffer vi har brug for og vedligeholde en sund tarmflora og et stærkt immunforsvar.

Hvis vi har en dysbiose – en ubalance i tarmfloraen – eller spiser noget vi ikke kan tåle, kan vi optage ikke-fordøjede madrester, der så cirkuler rundt i blodet, hvorefter det påvirker vore organer, væv, lymfe-, immun-, hormon- og nervesystemet, pga. fødevareintolerance.

Udsættes vi for infektioner med bakterier eller svampe – f.eks. Candida og parasitter -der laver uorden i vores tarmflora og immunsystem, kan det give en dysbiose i vores fordøjelsessystemet, hvilket igen kan være årsag til utæt tarm (også kaldet leaky gut) og fødevareintolerancer. En dysbiose med disse mikroorganismer skal altid forsøges behandlet, da de kan skabe mange giftstoffer i kroppen og påvirke både vores cellestofskifte og afgiftning, og derved skabe biofilm og inflammation i kroppen, som en forlængelse af fordøjelsesproblemerne.

En anden del af fordøjelsessystem vi måske ikke tænker så meget over, er hvordan det kan påvirke vores følelser, og hvordan vores følelser og tanker påvirker vores fordøjelsessystem. Dette skyldes, at vi i vores fordøjelsessystem har et omstrejfende nervesystem bestående af bl.a. nervus vagus, som kommer helt fra hjerne og breder sin ned i mellemgulvet til vores organer.

Faktisk har vi to forskellige hjerner. Den ene er vores hovedhjerne, der består af centralnervesystemet (CNS), og vores anden hjerne er vores mavehjerne, kaldet det enteriske nervesystem (ENS). Faktisk dannes der langt flere neurotransmitter i vores fordøjelsessystem end i centralnervesystemet, som har betydning for både vores humør og vores fordøjelse, hvilket også betyder det er vigtigt at tage hånd om fordøjelsesproblemer.

 

Hvilke symptomer har fordøjelsesproblemer og fødevareintolerance?

  • Luftveje: tæt næse, høfeber, slimdannelse, bronkitis, astma
  • Mund: paradentose, blister, svamp
  • Øjne: øjenbetændelse, pus, kløe, som at have sand i øjnene
  • Øre: mellemørebetændelse eller væske i ørene, ondt i ørerne, ringende for ørerne
  • Muskler og led: leddegigt, slidgigt, ømhed, svaghed, muskel- og ledsmerter, kramper
  • Hud: nældefeber, knopper, eksem, udslæt, uren hud, akne, psoriasis
  • Fordøjelsessystemet: mavesmerter og ubehag, tarmluft, oppustet, diarré, forstoppelse, kolik, halsbrand, opkastning og kvalme
  • Nervesystem: træthed, migræne, hovedpine, nedsat koncentrationsevne, humør og adfærdsændringer, depression, autisme, hyperaktivitet, psykiske ændringer
  • Andet: influenzalignende symptomer, som at have ”vat i hovedet”, betændelse og inflammation, dårligt immunsystem, træthed, hvor søvn ikke hjælper, udmattedhed, overvægt, undervægt, ødemer, autoimmune lidelser, lavt stofskifte, stofskifte lidelser

 

Hvad er ubalancer i fordøjelsessystemet?

  • Forsinket fødevareallergi (fødevareoverfølsomhed)
  • Laktoseintolerance (enzymmangel)
  • Fruktoseintolerance (malabsorption)
  • Histaminintolerance (enzymmangel)
  • Irritabel tyktarm – IBS og IBD
  • Cøliaki og glutenoverfølsomhed uden cøliaki
  • Tarmbetændelse – Morbus Crohns, Colitis ulcerosa
  • SIBO – Overvækst af bakterier i tyndtarmen
  • FODMAP – enzymmangel og malabsorption

 

Triggers som kan forårsage fordøjelsesproblemer og inflammation:

  • Medicin: antibiotika, gigtmedicin, smertestillende medicin, syrehæmmer, antidepressiv
  • Fødevarer: mælk, gluten, hvede, soya, gær, histamin, tilsætningsstoffer, fastfood, raffinerede olier, sukker
  • Toxiner: infektioner, bakterier, svampe, miljøgifte, sprøjtegifte, tandfyldninger
  • Manglende næringsstoffer: essentielle fedtsyre, proteiner, vitaminer, mineraler, plantekemikalier og manglende mavesyre og fordøjelsessafter
  • Følelser: stress, angst, frygt, sorg, vrede, lavt selvværd

 

Forskel på allergi, fødevareoverfølsomhed og fødevareintolerance

Man mener ikke der er mere end mellem 5-7% af voksne dansker, som har en ægte fødevareallergi. Derimod er der mange mennesker, som oplever mange forskellige symptomer fra den mad de spiser eller noget som tilsættes.

Allergi er en øjeblikkelig reaktion, hvor der dannes IgE-antistoffer over for mad og andre substanser. Diagnosen stilles med en priktest (hudtest) eller en RAST-test (blodprøve).

Fødevareoverfølsomhed er en forsinket immunreaktion, hvor der dannes IgG-antistoffer rettet mod mad. Reaktionen kan indtræffe fra få timer til flere dage efter man har indtaget den mad man reagerer på. Diagnosen stilles ved hjælp af en enkelt blodprøve, som sendes til et udenlandsk laboratorium.

Fødevareintolerance kan være f.eks. laktoseintolerance, fruktoseintolerance, histaminintolerance, hvilket er mangel på enzymer i fordøjelseskanalen og en manglende optagelse af fødevaresubstanser.

 Oversigt:

  • Allergi – IgE – straks reaktion – ægte allergi, høfeber, mælkeallergi
  • Fødevareoverfølsomhed – IgG – forsinket reaktion
    • Fødevareintolerance – manglende enzymer og malabsorption
    • Laktose – mælkesukker
    • Kasein – mælkeprotein
    • Fruktose – frugtsukker
    • Gluten – protein fra hvede, rug, byg
    • Histamin – proteinstoffer
    • FODMAP – kulhydrater
    • Protein – morfinpeptider – mælk og gluten